Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Tag med til vandet


Beskrivelse


Pegebog. Tekstløs billedbog, der via sine farvestrålende billeders detaljerigdom fortæller om havne og havet, om både og fiskere, om havets dyr og om feriegæster ved stranden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 30. apr. 1996

Det er næsten 25 år siden, at disse 3 bøger udkom i 1. udgave, men det får dem bestemt ikke til at virke forældede. Her i bjergene virker umiddelbart mest udansk på grund af sit landskab, men de fleste opslag kan nu bruges til at illustrere ferie i al almindelighed. Tag med til vandet viser havnen og stranden med skibe og fiskere, og I vores landsby viser bl.a. et savværk og en bondegård året rundt. Billederne virker stadig lige søde, sjove og underfundige og indbyder beskueren til at gå på opdagelse i de naive, farvestrålende landskaber i den velkendte streg. Bøgerne er tekstløse, idet enkelte opslag dog er udformet som en slags ordbogssider med en mængde enkeltstående genstande og figurer, der er forsynet med håndtekstede navne. Hver af bøgerne, der har dejlige solide kartonsider med rundede hjørner, indeholder 8 opslag, når man regner omslaget med, og hvert opslag giver med den store detaljerigdom stof til en lang og god opdagelsesrejse for en voksen med et nysgerrigt barn, fra ca. 2 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Anni Guldberg Madsen (børn)

d. 19. dec. 2018

Denne tekstløse billedbog handler ikke blot om badelivets glæder, men også om skibe og fiskeri, og der er et meget dramatisk billede med brand på et skib i havnen. To af dobbeltsiderne er enkeltbilleder med navne, og en er et gennemskåret passagerskib med forklaringer. Der er også et skønt vrimlebillede fra stranden, hvorpå det er lykkedes at anbringe 140 mennesker (jeg har talt dem), og man kan se, hvad hver enkelt af dem foretager sig. Se iøvrigt anmeldelsen af Her og der i byen. (72.39.79).


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Åge Agger (skole)

d. 19. dec. 2018

Vellykket pegebog (godt A4 i størrelse). Indeholder en mængde personer og situationer, men der er så megen luft mellem dem, at overskueligheden bevares. Der er dobbetsider med fartøjer i videste forstand, fiskerihavn, lystbådehavn + et gennemsavet skib. Desuden er der to dobbeltsider med løse maritime personer og genstande med navn vedføjet, tegnet i lidt større størrelse end i bogen i øvrigt, alt i en tilpas uteknisk stil, som vil tiltale børn.