Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Carlo Garn og spøgelset


Beskrivelse


En aften stjæler et spøgelse Carlo Garns bukser og hans ven, mumiens, arm. Sammen med andre gode men voldsomme venner kaster de sig ind i en vanvittig spøgelsesjagt, der næsten smadrer hele huset.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2008

af

af

Tove Delica

d. 31. okt. 2008

Tidligere på året kom Jacob Rask Nielsens Familien Firling og rejsen til Zambukistan og her fortsætter forfatteren i samme gakkede stil. Bogen vil nok mest tiltrække tegneserielæsende drenge fra 10 år, der sætter pris på skæg og ballade.

Den simple og skøre handling illustreres fantasi- og kraftfuldt med grove karikerede stregtegninger a la tegneserie. Selve historien er hurtigt overset: den pensionerede tryllekunstner Carlo Garn bor i et gammelt hus med en lille mumie. En aften stjæler et spøgelse mumiens arm, og Carlos elskede bukser. Nu starter en kamp med hjælp af vennerne Eddie Spaghetti, Dennis Tennis og Hubert Hugtand. Selvom de smadrer næsten hele hytten, ender alt dog godt, og alle bliver gode venner. Sproget er letlæst, fyldt med superlativer, overdrivelser og tilstræbte lidt platte morsomheder. Selvom illustrationerne har liv og energi, er historien helt uden mening og mål, og er ikke vellykket.

Bogen ligner helt forfatterens forrige bog, og har som denne mindelser om Gunnar Willies bøger om Skrumpen fra det ydre rum, og kan i øvrigt mest sammenlignes med en tegneserie.

Jeg synes ikke, at bogen er så sjov, som den lægger op til. Tegneserielæserne kan dog få en halv times meget uforpligtende underholdning.