Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Svend Genanvend


Beskrivelse


Billedbog på vers. Som en anden superhelt kommer Svend Genanvend flyvende for at fortælle indbyggerne i den beskidte by om miljø og genbrug.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2009

af

af

Bo Knudsen

d. 20. juli 2009

Med muntre illustrationer og rimet tekst er her en sympatisk påmindelse om at miljø og genbrug er vigtigt. For de ca. 4-6-årige, evt. til en snak om emnet.

Som en anden superhelt kommer drengen "Svend Genanvend" flyvende for at fortælle indbyggerne i den beskidte by om miljø og genbrug. En egentlig handling er der ikke. Svend kommer blot med sit budskab og flyver igen for at vende tilbage senere og konstatere, at indbyggerne har lyttet. Teksten er på vers og fungerer udmærket, selvom følgende citat passer meget godt: "Den lille, grønne fyr talte lidt pudsigt / og han brugte mange gammeldags ord". Illustrationerne er farverige, muntre og karikerede med skæve vinkler. Bogens mission er ikke at give konkrete anvisninger, snarere at skabe en stemning omkring et behov for fælles indsats. Forfatter og illustrator er nye i Danmark, men i England har de lavet en bog mere om "Michael Recycle", som han hedder dér.

For de ca. 4-årige har Byggemand Bob lidt samme mission mht. miljø i Bobs store plan (06/28). Mere konkret viden er der i fx Hos skraldemændene (09/24) eller Hvorfor skal jeg genbruge? (05/08).

At miljø og genbrug er vigtigt, er et budskab, der vel ikke kan gentages for ofte. At lade en grønklædt dreng flyve ind og aflevere det på vers, i muntre rammer, er én måde. Det er helt i orden, men ud over blot et budskab savner jeg personligt en egentlig handling i historien.



Informationer og udgaver