Til publikum der interesserer sig for bøger om holocaust, nazismens eftermæle og Tysklands nyere historie.
Arven efter Hitler har hængt over Tyskland i nu 65 år med bl.a. skyld og angst for overdreven patriotisme. Efter Det tredje Riges sammenbrud blev Tyskland opdelt i to stater med hvert sit opgør med nazifortiden, hvor kun en indledende vilje til at nedtone holocaust i de første år var fælles. DDR baserede sin version på myten om den antifascistiske (underforståede kommunistiske) modstandskamp, mens Vesttyskland bestandigt skubbede tyskernes egne krigslidelser i forgrunden og baserede sin på myten om en uvidende befolkning forført af Hitler og SS. Men fx Eichmann-processen 1961 gjorde det umuligt at fornægte holocaust og nødvendiggjorde derfor et begyndende opgør med fortiden. Bogen beskriver udviklingen i de to Tysklande mht. den officielle holdning, som så sammenholdes med den reelle holdning i befolkningerne op til genforeningen og efter murens fald. Bogen, som for en mindre del er belyst via interviews, kommer glimrende om emnet på en fin nuanceret historisk ramme, som fx også medtager udviklingen i kulturlivet, teater og litteratur. Alt i alt glimrende vedkommende historieformidling.
Emnet har været berørt fra forskellige vinkler i andre historiske værker, men jeg ser det ikke samlet på samme måde i en enkelt udgivelse.
En glimrende historisk fremstilling af DDR's og Vesttysklands og senere efter murens fald det samlede Tysklands tackling af den tyngende nazistiske fortid.