Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor er Karlas far?


Beskrivelse


Billedbog. Karla har ingen far. Hun er blevet til ved hjælp af en sæddonor. 2-årige Karla forstår ikke helt, hvad en sæddonor er, men han må være en flink mand, for han har hjulpet mor og Karla, så de kunne få hinanden. Karlas ven Ferdinand kan ikke helt forstå, hvorfor Karla ikke har en far. Ferdinand har en far - og det har babyspøgelset inde under sofaen også.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 8. juli 2011

Lille billedbog om familieformer og om at have en sæddoner som far. Til oplæsning og oplysning for alle i målgruppen mellem 2-6 år.

Nogle børn har forældre af samme køn, og nogle børn er adopteret. Nogle børn bor med to forældre, og nogle kun med én. Ifølge statistikken blev mindst 400 danske børn sidste år født uden at have en far, så denne billedbog er meget aktuel. Karla har ingen far. Hun er blevet til ved hjælp af en sæddonor. To-årige Karla forstår ikke helt, hvad en sæddoner er, men han må være en flink mand, for han har hjulpet mor og Karla, så de kunne få hinanden. Karlas ven Ferdinand kan ikke helt forstå, hvorfor Karla ikke har en far. Ferdinand har en far - og det har babyspøgelset inde under sofaen også. Bogen fortæller på en meget fin og nærværende måde, om hvordan en familie også kan se ud. De naive blyantsstreger har tydelige tegnede mindelser til Jesper og Claus Deleuran. Stilen ligner "70'erne i farver", men gør det på en meget charmerende måde. Farverne er klare og varme. Sprogtonen er til tider lettere pædagogisk, men harmonerer meget fint med billedsiden. Illustratoren har tidligere udgivet et par tegneserier, senest Marianne : mareridt i Mullebølle, 2007.

Gyldendals store bog om familier, 2010 og Forunderlige familier, 2008 fortæller begge om forskellige familieformer, ellers findes der ikke andet litteratur for målgruppen om emnet.

Billedbog der leverer enkle forklaringer på naturlige spørgsmål, og som fint lægger op til god dialog.