Frivers fra Howitzvej

Sprogligt udfordrende digtsamling, der henvender sig til de af folkebibliotekets lyriklæsere, som følger med i ny, dansk poesi.

Digte om en digter, der kæmper og bakser med sine digte, sin hverdag med børn, kone, kærlighed, og det der alt sammen skal gå op i en højere enhed. Sproget og ordene giver digteren kamp til stregen i hans overvindelse af det hvide, tomme papir, der dog også kan have denne optimistiske og håbefulde trøst: "Jeg har ikke skrevet ét ord / og det er det bedste tidspunkt / der er der ingen grænse for / hvor godt det kan blive". Et glimt i øjet er der også i digtet om de mange overspringshandlinger, som poeten kan opregne. Flere af de ubetitlede digte er sprogligt yderst komplekse i billedsproget, mens andre digte kommer læseren mere åbent i møde. Den moderne verdens mylder af indtryk og krav om lykke er et andet af temaerne, der orkestreres af storbyens lyde og billeder - også på folkebiblioteket! Den lille fine bog på små 50 sider har en fin omslagsillustration af Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Forventningerne til det moderne, oplyste (og lykkelige?) liv har Zeuthen også behandlet i sine debutdigte Oliebål fra 2009 og i romanen Verdensmestre : en historie fra 00'erne fra 2010.

En sprogligt til tider udfordrende digtsamling, der kritisk behandler en moderne digters sammenstød med omverdenens krav og forventninger.

Læs hele vurderingen