Bøger / faglitteratur til børn

Fra blomstermylder til gule ællinger


Beskrivelse


Billedbog. Her får du noget at vide om hvad der sker i naturen om foråret, både med planter og med dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2012

af

af

Inge Lykke

d. 2. apr. 2012

Til børn fra 3 til 6 år. Barnet kan selv kigge billeder, men vil få størst udbytte af bogen i samtale med en voksen.

Bogen beskriver rigtig mange forårstegn i naturen. På tolv dobbeltopslag fortælles om emner som fx vejret, træer, skoven, forårsblomster, lam, ællinger, harer og forelskede fugle. På hvert opslag er en nem opgave knyttet til teksten. Teksten beskriver foråret oplevet både med sanserne og gennem fakta. Det flotte og smukke fremhæves, og der er fakta om løg, spirer og bier. Der er et stort farvefoto på hver side, og på nogle af fotoerne er der tegnet små tegninger, som fortæller med. Siderne er i kraftigt karton.

Til børnehaveklassebørn har vi Om foråret : en aktivitetsbog fra Geografforlaget, som lægger op til en snak om nogle af de samme ting som denne bog gør. Denne nye bog er dog ikke nær så omfattende og satser på også at få endnu yngre årgange med.

En fin lille bog hvor de yngste årgange kan lære om, hvad der kendetegner foråret. Dejlige forårsfotos af blomster og dyr.