Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Får Lille Krokodille en ven?


Beskrivelse


Lille Krokodille hygger sig med Store Krokodille. Så kommer Store Isbjørn, som har taget en legekammerat med - Lille Isbjørn!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2012

af

af

Ole Laursen

d. 25. okt. 2012

To nye bøger om Lille Krokodille, som vi mødte første gang i 1997. Henvendt til de 1 1/2-3-4 årige.

Hver af disse to bøger har på en eller anden led én af årstiderne som baggrund. I Får Lille Krokodille en ven? er det efteråret. Her skal Lille Krokodille lege med Lille Isbjørn. Lille Krokodille opfører sig frækt over for Lille Isbjørn, der dog kan give igen. Et venskab ser ud til at blive knyttet. I Lille Krokodille vil ikke! er det vinteren som er baggrunden. Her skal Lille Krokodille passes af Lille og Store Isbjørn. Først er han ked af det, men da de sammen bygger en snehule, bliver han glad og vil slet ikke hjem igen! Takket være Birde Poulsens udtryksfulde og flotte akvareller og de præcise skildringer af børns adfærd, æder man råt at vi befinder os blandt krokodiller og isbjørne! Her er tale om genkendelige hverdagssituationer om at møde andre børn og voksne. De korte sætninger indfanger præcist de små børns følelser og ageren. Årstidstemaerne optræder meget diskret med træets efterårsfarver i den ene bog og faldende sne i den anden.

Jeg synes disse bøger og de øvrige i serien er blandt de bedste blandt de små kvadratiske bøger for børn i alderen 1 1/2-2-4 år. Tåler kvalitetsmæssig sammenligning med fx Leténs Kaj-bøger eller Fauerbys Anton-bøger.

Disse to nye, små kvadratiske bøger er blandt de ypperste for målgruppen af 1/2-3-4-årige. Udtryksfulde og flotte akvareller og kort og præcis tekst, som udtrykker de små børns ageren og følelser.