Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stormvinge og den mystiske sten


Beskrivelse


Blomsterfeen Stormvinge hader blomster, forår og pollen. Mødet med blomsterfeen Pil og en gammel trold tvinger Stormvinge til at træffe et valg, der ændrer alt. Højtlæsningsbog for børn fra 6-10 år, der elsker feer og magiske universer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2020

af

af

Marion Tirsgaard

d. 22. okt. 2020

Blomsterfeen Stormvinge hader blomster, forår og pollen. Mødet med blomsterfeen Pil og en gammel trold tvinger Stormvinge til at træffe et valg, der ændrer alt. Højtlæsningsbog for børn fra 6-10 år, der elsker feer og magiske universer.

Stormvinges job er at bestøve blomster, men han drømmer om alt andet end det. En dag lokker den eventyrlystne og unge blomsterfe Pil Stormvinge med på eventyr, selv om det strider i mod reglerne på Bestøverskolen. Da de finder en mystisk sten og møder en 200 år gammel trold, tvinges Stormvinge til at træffe et skæbnesvangert valg. Bagerst i bogen er perlemønstre til fire af bogens karakterer, bl.a. Stormvinge og Pil. Mie Møller Bie har udgivet flere hobbybøger med perlemønstre, senest Perler hele året.

Sjov og fantasifuld højtlæsningsbog med karakterer, som man hurtigt kommer til at holde af. Bogen er velskrevet og fra start fængende, men som helhed bliver plottet lidt tyndt. De farverige illustrationer, der er tegnet af den blot 12-årige illustrator, er flotte og appellerende, men mangler lidt dybde og udtryk.

Minder om Josefines Ottesens bøger om Roselil og bøgerne om Mirja, hvor De nye vinger er den 1. i serien.