Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lagkagebogen


Beskrivelse


Spillelæreren Stradivarius har fødselsdag. Lars og Toke, der bor helt alene øverst oppe i det røde hus, er lagkagebunde-bagere. De laver en særlig lagkage til Stradivarius. En lagkage, der kan flyve. Sjov højtlæsningsbog for børn fra 5-7 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 4. mar. 2021

Spillelæreren Stradivarius har fødselsdag. Lars og Toke, der bor helt alene øverst oppe i det røde hus, er lagkagebunde-bagere. De laver en særlig lagkage til Stradivarius. En lagkage, der kan flyve. Sjov højtlæsningsbog for børn fra 5-7 år.

De to drenge, Lars og Toke, bor allerøverst oppe i det røde træhus og kan gøre lige, hvad de vil. En dag bager de en lagkage til spillerlæreren Stradivarius, men mellem lagkagebundene, cremen og flødeskummet gemmer de en lagkage-motor, der får lagkagen til at flyve. Lagkagen flyver lige ud af Stradivarius' vindue, ud over det åbne hav, hvor den fornærmer en måge, klatter på Fru Olsen, laver solformørkelse på Hr. Olsens kikkert og lander pladask oven i Karls pandekage. Det er svært at styre en flyvende lagkage, selvom man har en fjernbetjening. Med illustrationer af forfatteren.

Forunderlig og sjov historie, der leder tankerne hen på Pippi Langstrømpe og Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Bogen emmer af gamle dage i sproget og illustrationerne og forfatterens direkte måde at henvende sig til læseren på i teksten, gør bogen til en aktiv og unik læseoplevelse.

Bogen minder lidt om den klassiske historie om pandekagen, der stak af og har lidt den samme stemning som i Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe og i Ole Lund Kirkegaards univers, fx i Frode - og alle de andre rødder.