Glimrende dobbeltbiografi om to mastodonter i efterkrigstidens tyske litteratur, forfatteren Günter Grass og litteraturkritikeren Marcel Reich-Ranicki. For interesserede i tysk litteratur og kultur.
Bogen følger Günter Grass (1927-2015) og Marcel Reich-Ranickis (1920-2013) liv fra vugge til grav. Reich-Ranicki blev født i Polen og blev i 1940 deporteret til den jødiske ghetto i Warszawa. Han emigrerede til Tyskland i 1958. Grass blev født i Danzig og lod sig som ganske ung hverve til Waffen-SS, et faktum han skjulte det meste af sit liv. Bogen udfolder endvidere, hvordan Grass og Reich-Ranicki fra deres første møde i 1958 udvikler et had-kærlighedsforhold, som kommer til at vare livet ud. Bogen kommer også omkring Grass' store succes med Bliktrommen (Ved Per Øhrgaard) i 1959, den betydningsfulde sammenslutning af forfattere i Gruppe 47, Reich-Ranickis hyppige og personlige nedsablinger af Grass' romaner, Grass' engagement til fordel for Willy Brandt, nobelprisen til Grass i 1997 samt Reich-Ranickis tv-udsendelse "Das Literarische Quartett", hvis store succes ophøjer ham til Tysklands "litteraturpave".
Weidermann foretager nedslag i afgørende begivenheder i begge personers liv, og det fungerer godt. Bogen er velfortalt og giver især gennem beskrivelserne af de litterære fejder om 2. verdenskrig, om muren og om genforeningen og Tysklands skyld et interessant indblik i en spændende periode i Tysklands historie.
Volker Weidermann bruger samme fortællestil i Oostende 1936.