Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Banditter i CO₂-habitter


Beskrivelse


Åen er blevet forgiftet, og det er op til computernørden Anton og hans bedste ven, klimakrigeren Jonas, at afsløre de pengegriske miljøsvin, der står bag. Hæsblæsende action om venskab, miljøforurening og griske forretningsmænd. Fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2021

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 3. mar. 2021

Åen er blevet forgiftet, og det er op til computernørden Anton og hans bedste ven, klimakrigeren Jonas, at afsløre de pengegriske miljøsvin, der står bag. Hæsblæsende action om venskab, miljøforurening og griske forretningsmænd. Fra 10 år.

Anton og Jonas er i gang med en aktion, hvor de vil sætte nye fisk i åen, som de har "lånt" fra det lokale dambrug. Jonas falder i åen og ryger på sygehuset. Han er blevet forgiftet. Det viser sig, at det er ulovlige giftstoffer i åen, som har gjort Jonas syg. Jonas overhører, hvordan lægen lyver om årsagen til forgiftningen. De to drenge kan tydeligvis ikke stole på andre end sig selv, og det er derfor op til dem at afsløre, hvem der forurener åen. De er oppe mod magtfulde og pengegriske bagmænd, der har taget højde for alt, undtagen 12-årige børn.

Elementært spændende bog, hvor børnene tager sagen i egen hånd, fordi de ikke kan regne med de voksne. Det er skønt (og lidt skræmmende) at læse en spændingsbog, der ligger så tæt op ad virkeligheden med multinationale selskaber, der snyder med CO2-kvoter, spreder giftstoffer og er fuldstændig ligeglade med miljøet. Samtidig er bogen varm og humoristisk, og man mærker tydeligt det gode venskab mellem drengene.

Serien "Den rustne verden" er også spændende og tematiserer klima og miljøforurening, bare i et fremtidigt Danmark. 1'eren er Den rustne verden - flugten fra Danmark.