Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Lasse Landevej. Bog 1


Beskrivelse


Tegneseriesjov med den sympatiske vagabond Lasse Landevej, der oplever mange sjove ting i en række klassiske historier fra årene 1962-1965. Kan læses af børn fra alderen cirka 12.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 1. okt. 2021

Tegneseriesjov med den sympatiske vagabond Lasse Landevej, der oplever mange sjove ting i en række klassiske historier fra årene 1962-1965. Kan læses af børn fra alderen cirka 12.

Lasse Landevej er skabt af den legendariske tegneserieskaber René Goscinny i samarbejde med tegneren Tabary i starten af 1960erne. Goscinny skrev de første historier, hvorefter Tabary også overtog skrivearbejdet. Lasse er en godmodig, glad ridder af landevejen, der vandrer Frankrig tyndt og møder mange sjove og sære typer på sin vej. Selv når han ved et uheld bliver anklaget for et juveltyveri, finder han en løsning, men undervejs sker der mange skøre ting. Han møder også en sjov abe og mange andre ting. Serien kørte på fransk i årene 1962 til 1974, og dette første samlebind indeholder de tidlige historier. Forlaget lovet et samlealbum med anden halvdel af serien.

Det er fransk tegneserie fra den klassiske skuffe, vi har med at gøre, så hvis man elsker serier fra albumboomet i 1970erne og 1980erne, så er man helt og aldeles på hjemmebane med historierne om Lasse Landevej. Det er sjove, hyggelige historier, der ikke prøver på at være andet end netop sjove og hyggelige, og de er meget typiske for deres tid.

Goscinny har også skabt klassiske serier som Lucky Luke, Iznogood og - bedst af alt - Asterix. Eneste album med Lasse på dansk er Vagabonder på vilde vover fra 1973.



Informationer og udgaver