Disse debutnoveller (eller 'studier', som Herman Bang med tanke på Vilh. Topsøe foretrækker at kalde dem) har stået i skyggen af de seneste fortællinger og den samtidig (1880) udsendteskandaleroman Håbløse slægter. 6 af de 11 'studier' var med i Mindeudgave, bd. 2, men først nu genoptrykkes samlingen i sin helhed - med den originale retskrivning. - Hovedtemaet er forholdetmellem drøm og virkelighed især på det erotiske område, og grundtonen er som i de senere værker dybt tragisk. Et alterbillede af den lidende Kristus står et sted - måske - som sindbillede på'slægtens forfærdelige vildfarelser'. - Litteraturhistorisk er bogen ikke uden interesse, men meget i den virker ufærdigt og blegt. J. P. Jacobsen spøger lidt for åbenlyst i de stemningsrige, fintciselerede beskrivelser flere steder, men ind imellem spidser man øren og aner den senere mester i den korte, pointerede form. Novellerne 'Stille existenser', en fin lille ægteskabshistorie om endøv præst med en grønlandsk fortid,den nådesløse minitragedie 'Elsket og savnet' og fortællingen om den dybt desillusionerede Pernilles korte kærlighedsdrøm og bratte opvågnen, både fængsler ogbevæger og peger hen på senere mesterværker som 'Ved vejen' og 'Irene Holm'. For velassorterede klassikersamlinger.