Bøger / skønlitteratur / roman

Clara Raphael : tolv Breve


Beskrivelse


Brevroman om en ung kvindes forsagelse af kærligheden for at kunne hellige sig sin frigørelse som kvinde.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Brita Olsson

d. 18. dec. 2018

Endelig bliver det muligt at indlemme vor eneste originale danske klassiker i kønsrolledebatten i vore samlinger. Tænk at det skulle vare over 80 år, før nogen så behovet for et nyt oplag.Sørgeligt nok må en moderne læser konstatere, at når man ser bag om de tidsbetingede faktorer, sprog, stil og konventioner, så er der alt for meget, der fortsat er relevant. Clara Raphael (pseud.f. Mathilde Fibiger) minder forbløffende om dagens unge, aktive kvinder, som kunne have været hendes tipoldebørn - og så er det bare begrædeligt, at de, i deres eget sprog, er nødt til at gentagehendes argumenter. En litterær vurdering og snak om guvernantestil er ikke relevant i denne forbindelse, her må det være aktualitetskriteriet, der vejer tungest.


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Anny Skov Madsen

2008

I de berømte breve formuleres for første gang på dansk ligestillingstanken, nemlig at kvinder skal have samme privilegier og rettigheder som mændene. Bogen er derfor et vigtigt kildeskrift til brug i undervisningen, og som fiktion et særligt indblik i en ung piges tanker, idealer og fremtidsdrømme o. 1850.

Clara er som guvernante flyttet til Lolland, og hun skriver om hverdagen i provinsen til sin veninde, Mathilde. Men det, der gør brevene epokegørende i dansk (og udenlandsk) litteratur, er Claras synspunkter på kvindens manglende ligestilling i samfundet. Og hvordan vælger man mellem kampen for emancipation og et ægteskab med en baron? Clara skriver både levende, morsomt og ironisk om dagliglivet, og selvfølgelig ryster hendes ideale synspunkter omgivelserne. Den lille brevroman af Mathilde Fibiger (1830-72) blev udgivet i 1851 under pseudonym med et forord af J. L. Heiberg. Den gav anledning til en voldsom debat, kaldet "Clara Raphael-fejden" i tidens medier. Modstanden betød at Heiberg ikke støttede hende, og hun endte som telegrafist.

Brevromanen blev senest udgivet i 1976 med et vigtigt efterskrift af Eva Bendix. Udgaven her er et fotografisk optryk efter 1893-udgaven, men desværre er den uden efterskrift.

Et uvurderligt kildeskrift i ligestillingens historie, men den giver også et vigtigt indblik i tidens gyldne lænker set fra en ung belæst og selvstændig kvinde.


Berlingske tidende

d. 24. maj 2008

af

af

Eva Pohl

d. 24. maj 2008


Kristeligt dagblad

d. 12. apr. 2008

af

af

Johannes Møllehave

d. 12. apr. 2008


Politiken

d. 10. maj 2008

af

af

Lasse Horne Kjældgaard

d. 10. maj 2008


Weekendavisen

d. 11. apr. 2008

af

af

Klaus Rothstein

d. 11. apr. 2008


Standart

Årg. 22, nr. 4 (2008)

af

af

Lis Norup

Årg. 22, nr. 4 (2008)


Historisk tidsskrift

Bd. 108, h. 2 (2008)

af

af

Birgitte Possing

Bd. 108, h. 2 (2008)