Bøger / skønlitteratur / roman

Tysklandsarbejderen Frederiks valg


Beskrivelse


Frederik vokser op på Als i starten af 1900-tallet. Han forelsker sig i Maren, og de får 4 børn sammen. Men under 2. verdenskrig tager Frederik til Tyskland for at arbejde og søger varme hos en kvinde, som bliver gravid.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2019

af

af

Sanne Mendel

d. 14. jan. 2019

God og spændende roman om Frederik fra Als, som tager til Tyskland for at arbejde under 2. verdenskrig, imens kone og 4 børn er hjemme i Danmark. Her træffer han nogle skæbnesvangre valg, som får langvarige konsekvenser. For læsere af romaner som foregår omkring 2. verdenskrig.

En roman om nationalitet, identitet og kærlighed. Vi følger Frederik fra starten af 1900-tallet, hvor han vokser op på Als med sin familie. Hans forældre går ikke op i nationale modsætninger, men Frederiks far mener dog, at det er bedst at støtte Tyskland i 1920 under valget inden Genforeningen. Efter valget tager Frederik til Fyn og møder Maren. De forelsker sig, får 4 børn sammen og åbner en bagerforretning. Men da 2. verdenskrig bryder ud og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland,tager han til Kiel, mens kone og børn bliver hjemme i Danmark. Her træffer han en række valg, hvis konsekvenser han senere i livet, bliver tvunget til at stå ansigt til ansigt med. I Kiel møder han Edith, og under et bombardement, bliver deres kommende datter, Fridde, undfanget. Men hjemme venter Maren og børnene, og Frederik skal træffe et valg.

Velskrevet og medrivende roman, som man ikke vil lægge fra sig, før sidste side er læst. Romanen er både underholdende og reflekterende. En virkelig god roman.

Ønsker man at læse en anden roman om Danmark under 2. verdenskrig, kan Når krigen slutter af Bent Haller anbefales.


Kristeligt dagblad

d. 4. mar. 2019

af

af

Claus Grymer

d. 4. mar. 2019


Weekendavisen

d. 15. feb. 2019

af

af

Arne Hardis

d. 15. feb. 2019