Arvid Jansen er fraskilt og kæmper med sig selv og sine omgivelser i bestræbelserne på igen, at finde fodfæste i livet. Med sine mange litterære kvaliteter vil bogen vække jubel hos fans af Per Petterson, men den kan læses af alle og i særdeleshed af mænd.
Efter skilsmissen kan Arvid Jansen (som kendes fra flere af forfatterens tidligere bøger) ikke finde ro. Tiden går med at skrive, beruse sig i nattelivet i Oslo og efterfølgende tage med tilfældige kvinder hjem. Forholdet til ekskonen Turid er dårligt og ofte sover han i sin gamle Mazda for at få lidt søvn. Hans tre døtre ser han sjældent, og da den ældste datter Vigdis ringer og fortæller, at de ikke mere kommer og besøger ham regelmæssigt, bliver det starten til endnu mere kiggen tilbage i livet og mere usikker flakken omkring.
Med sine præcise og poetiske beskrivelser formår Per Petterson at trænge dybt ind i en kriseramt mands sjæl. Iagttagelserne er detaljerede og læseren fastholdes i hovedpersonens skrøbelige univers fra start til slut. Men også mellem linjerne ligger meget gemt, og det hele bliver et følsomt og mesterligt portræt af en mand i krise, der må grave dybt for at redde sig selv og forholdet til sine børn.
Med Oslo som lokalitet og med sin tematik "Mand alene i byen - på jagt efter mening i livet" kan bogen minde om T. Singer af Dag Solstad.