Bøger / skønlitteratur til børn

Flaskens rejse


Beskrivelse


Billedbog. Følg flaskens rejse fra gaden og ud til havet, hvor den ender på havets bund og i hvalens mave. Mon den til sidst ender der, hvor den hører til?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2019

af

af

Marion Tirsgaard

d. 30. okt. 2019

Papbog for de mindste om klimaet og en plastikflaskes rejse rundt i naturen inden den med fælles hjælp ender i skraldespanden. Til de 0-3-årige.

En plastikflaske ligger og flyder på gaden og samles op af en måge. Mågen flyver ud over havet, og flasken ender på havets bund, i hvalens mave og på stranden, inden den til sidst puttes i en skraldespand af en mor og et barn. Bogen er illustreret og er, bortset fra enkelte sætninger som "I havet" og "På gaden", ordløs. Bogen har kraftige papsider. På www.paspaaminjord.dk findes en læseguide med anvisninger på, hvordan man kan læse bogen sammen med sit barn alt efter om det er under 1 år, 1-2 år eller 2-3 år.

En fin, sympatisk og tiltrængt bog, der sætter fokus på klima, genbrug og affald allerede fra en tidlig alder uden at skræmme eller løfte pegefingre. Illustrationerne er enkle, men indbyder til en snak om bogen og dialogisk læsning, hvilket underbygges i den læseguide, som kan rekvireres på den tilhørende hjemmeside og som er udarbejdet i samråd med fagfolk og pædagoger.

Der er et fåtal af bøger til de allermindste, der handler om klima og om at passe på naturen. Af lignende er der til de lidt ældre fra 4 år PlastiksuppeSvend GenanvendDen uventede gæst, Svend Genanvend og Den uventede gæst, der alle kredser om klima, genbrug og bæredygtighedDer er et fåtal af bøger til de allermindste, der handler om klima og om at passe på naturen. Af lignende er der til de lidt ældre fra 4 år Plastiksuppe, og Den uventede gæst, der alle kredser om klima, genbrug og bæredygtighedDer er et fåtal af bøger til de allermindste, der handler om klima og om at passe på naturen. Af lignende er der til de lidt ældre fra 4 år Plastiksuppe, Svend Genanvend og , der alle kredser om klima, genbrug og bæredygtighed.