lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hyggelig som et fælles kaffebord i en kolonihaveforening, et slagkraftigt agitationsmiddel i brydningstider, et stærkt samlingspunkt og en katalysator for nye fællesskaber - og mere til. Så alsidig er historien om den danske fællessang. Om fællessangen og om dens mange facetter handler den antologi, som Videncenter for Sang udgiver under titlen Fællessang og fællesskab. Sang skaber 'vi'-følelse Ønsket med bogen er at undersøge hvordan sang, og især det at synge fællessang, har haft betydning for deltagernes oplevelse af fælles identitet og formål. Gennem ti artikler belyser bogens forfattere, hvordan fællessangen har virket fællesskabsdannende, fremmet udviklingen af nye kollektive identiteter, og derigennem været med til at præge samfundsudviklingen. For, som det hedder redaktørens forord: "I fællessangen kan man synge 'vi'-følelsen stærk og samtidig synge sin modstand mod eksempelvis politisk undertrykkelse og mod fastlåste og ufleksible autoriteter ud". Fællessang giver lykkehormoner Antologiens redaktør, Stine Isaksen, er formidler ved Videncenter for Sang, hvor hun oplever en stigende interesse for især ét aspekt af fællessang: Hvad sker der med os, som individer og som gruppe, når vi synger sammen? Ny forskning på området viser, at sang frigør hormoner, der både gør os glade og knytter os sammen i fællesskaber. Den viden havde man ikke på Grundtvigs tid, eller da tusindvis af danskere under 2. Verdenskrig samledes til Alsangsstævner. Men i dag kan den måske være med til at forklare, hvorfor fænomenet fællessang er så dynamisk, at det har været i stand til at overleve og tilpasse sig gennem århundreder: Fordi vi oplever det så meningsfuldt at synge sammen, finder fællessangen nye former, nyt indhold og nye anledninger, når de gamle falder væk.
At fællessang virkelig er et dynamisk og tilpasningsdygtigt fænomen, vidner de ti artikler i Fællessang og fællesskab om med deres spændvidde. Samtlige artikler er skrevet af fagspecialister, som tilsammen tegner et billede af fællessangen fra ca. 1780 og frem til i dag. I bogens første artikel, "Fællessangstraditioner i Danmark ca. 1780 til 1960", fører Kirsten Sass Bak læseren gennem godt to århundreder, fra det tidspunkt hvor den nye fællessang "smeltede stemmerne sammen, og de individuelle oplevelser af situationen slusedes ind i den fælles oplevelse af situationen". De følgende artikler stiller efter tur skarpt på en periode eller et tema, og kommer vidt omkring i behandlingen af emner som mundtlig vise-sangkultur (Lene Halskov Hansen), fællessangens betydning under fremkomsten af nationalismen (Tine Damsholt) og arbejderbevægelsen (Bertel Nygaard), Grundtvig, salmesangen og forsamlingen (Katrine Frøkjær Baunvig), Sønderjydernes Blaa Sangbog (Elsemarie Dam-Jensen), sangens rolle i danske kvinders kamp for valgret (Sigrid Diness) og Alsangen under besættelsen (Puk Elmstrøm Nielsen). En enkelt artikel, Øivind Varkøys "Sangene som samlet os", henter sit stof uden for Danmark. Denne artikel omhandler, hvordan sang og særligt sangene "Til ungdommen" og "Mitt lille land" havde en fællesskabsopbyggende og trøstende funktion efter det forfærdelige terrorangreb i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Og endelig skriver Lea Wierød Borˇdak i bogens sidste artikel om fællessangens rolle i dag, hvor sangen har bevæget sig fra at være et middel der tjente et mål, til i højere grad nu at være målet i sig selv.
Voksende interesse Netop nu synes interessen for fællessang at vokse med fornyet kraft. Det glæder både lysten til at deltage aktivt og ønsket om at blive klogere på, hvad fællessang er og hvorfor den tiltrækker os i en grad, så transmissionen af DR's nylige Højskolesangbogs-maraton slog alle hidtidige seerrekorder. Med udgivelsen af Fællessang og fællesskab håber Videncenter for Sang at kunne inspirere læserne til begge dele: At blive klogere på hvad fællessang er, og at kaste sig ud i både fællessangen og det fællesskab den tilbyder.
