Bøger / skønlitteratur / gys

Fribryderen


Beskrivelse


Tegneserie om den alkoholiserede fribryder Forhammer, der får et tilbud han ikke kan afslå. En moderne fortolkning af Faust-legenden.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2019

af

af

Morten Langkilde

d. 6. nov. 2019

Veludført horrortegneserie om den alkoholiserede fribryder Forhammer, der får et tilbud, han ikke kan afslå. En moderne fortolkning af Faustlegenden. Til voksne og unge læsere.

Fribryderen Forhammer vågner efter en druktur og befinder sig i en lille båd, ført af en dæmonisk skikkelse. Han husker, at han er blevet tilbudt en masse penge for én sidste kamp. Mens han føres til kampen dukker fortiden langsomt op, og han erindrer en særlig aftale, han indgik ned en mystisk mand for 25 år siden.

En velskrevet, overraskende og uhyggelig tegneserie. John Kenn Mortensen har med bl.a. Post-it-monstre vist, at han har en sjælden evne til at tegne uhyggelige skabninger, med både dybde og karakter. "Fribryderen" er imponerende tegnet. Holdt i sort/hvid og en ultratynd streg, og med dygtig brug af både kraftige skraveringer og helt hvide baggrunde. Historien fastholder læseren via en række effektive skift mellem nutid og fortid, og med sin sørgmodige beskrivelse af grusomheder og uhygge.

Den særlige stil, hvor monstre beskrives med karakter, ses sjældent i tegneserier på dansk. Findes også, omend i en væsentlig anderledes tegnestil, hos Berni Wrightsons "Swampthing", hvor første bind er Swampthing ; Alec Hollands sære skæbneSwampthingAlec Hollands sære skæbne.


litteratursiden.dk

d. 22. jan. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 22. jan. 2020

Moderne fortolkning af myten om Faust af mesterlige John Kenn Mortensen anbefales til alle voksne mennesker, der kan tåle en tur til helvede. Dette er John Kenn Mortensens egen udgave af den velkendte...