Jeg er blevet et hylster

Digte, der kredser om et tab, et fravær eller et svigt mellem to mennesker. For læsere af nyere poesi.

"Jeg er blevet et hylster" af Linus Carlsen handler om et tab eller et fravær, men det artikuleres aldrig direkte i digtene. Digtene er korte og står adskilt på hver sin side. I nogle tilfælde bæres et handlings- eller sætningsforløb videre fra et digt til et andet, mens der i andre tilfælde åbnes for et nyt forløb. Bogen er produceret i tykt papir, og omslaget eller forsiden er foldet sammen og syet fast i ryggen med en tynd rød tråd.

Den følelse bogen umiddelbart kredser om åbenbarer delvist sig selv midt i bogen: "det slider mig op/ ikke at vide hvad du har gjort/ ikke at huske/ ikke at se/ det andet der/ bebor os nu og/ siger de ting vi siger", men undervejs i samlingen mangler jeg simpelthen et mere tydeligt sprog for den erfaring, digtene vil udtrykke. Når digtene fungerer, er det når de alt for sjældent tillader sig selv at være konkrete: "det er ved at være sent/ du har sukker i lommen// da jeg er ved at besvime/ på metrostationen i chelsea", mens de alt for ofte svæver lidt udenfor kontekst i en poetisk hentydning: "ingenberørte på åbne gader/ skyllet op i tiltro". I den optik handler bogen om en velkendt men alligevel diffus følelse, som forlaget Arkiv for detaljer til gengæld har pakket virkelig fint ind.

Rolf Sparre Johanssons bog Piedestal går også til tabet med en eksperimenterende sproglighed.

Læs hele vurderingen