Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Vitello rejser på charterferie


Beskrivelse


Vitello skal på en uges charterferie til Gran Canaria med mor og papfar Gregers. Allerede efter den første dag er det den allerbedste ferie med masser af softice og en lækker (dyb) swimmingpool.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2020

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 5. maj 2020

Tag med Vitello på charterferie til Grand Canaria. Allerede efter den første dag ved han, det bliver den bedste ferie nogensinde. Læs selv hvorfor. Skæg billedbog for børn over fem år og deres voksne.

Papfar Gregers har inviteret Vitello og hans mor på en uges charterferie til Grand Canaria. Vitello får sit eget pas og glæder sig for vildt. Og vildt bliver det: Vitello bliver både væk i lufthavnen og får lov til at spille ubegrænset på mors mobil i flyveren. Succesen fortsætter på hotellet med et armbånd, som Vitello kan bruge til at bestille alt muligt for slet ikke at tale om den vidunderlige softicemaskine. Den anvender han nemlig på sin helt egen måde. Men det bedste er nu swimmingpoolen. Det kan godt være, at Vitello måske ikke er den store mestersvømmer, han selv mener, han er, og det kan godt være, at livredderen har lidt af en opgave. Men om aftenen i smørhullet mellem mor og Gregers, siger Vitello glad, at det her bare er den bedste ferie, og der er endda hele 6 dage tilbage. "Åh min gud og skaber" siger Vitellos mor!.

Billedbogen er nummer 21 i rækken, og hverken forfatter eller illustrator har tabt pusten. Det er spot on på netop de ting, som mindre børn synes er fedt ved en ferie: Ubegrænset med is, varmt vand og små privilegier. Det hele beskrevet med humor for både børn og voksne, som forstår det anstrengende ved netop at rejse ud med en energisk Vitellotype.

En anden humoristisk familieserie er Dengang Sallys far var dreng.