Bøger / skønlitteratur / digte

Tændt


Beskrivelse


Digte om identitet, parforhold og verden rundt derom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2020

af

af

Heidi Mørch

d. 1. juli 2020

Fin udgivelse af let og lys lyrik om favntag med livet og ikke mindst med kvinderne. Hovedsageligt for yngre mænd, men kvinder kan sagtens læse med.

Undertitlen beskriver indholdet ret præcist: "Digte om sex, kærlighed og andre fusere". Samlingen rummer en række prosadigte, som skildrer en fortællers identitetsproblemer - ikke mindst i forhold til det kvindelige køn. Digtene er oftest bygget op som en klar historie, med de sidste to verselinjer ofte brydende illusionen. Fx digtet "Hypokonderens forbandelse", der beskriver, hvordan hypokondri forpester livet. Men der kan til slut være en fordel ved lidelsen: "... den dag vi finder kræftknuden/vil vores syge sind affærdige den - som blot endnu et anfald af hypokondri". Niklas Press tager udgangspunkt i hverdagsoplevelser, nogle gange ahistoriske, og lader til tider hændelserne sprænge realismen. For- og bagside er yderst minimalistiske i deres udtryk, forsiden udelukkende dekoreret med en strimmel svovl og bagsiden med en stregkode.

Der er ingen tvivl om, at NP har ordet i sin magt. Stilen er legende let og ofte finurligt humoristisk, men er resultatet let og elegant eller letbenet? Svaret er nok lidt af hvert. Mere smart end smerte. Gimmicken med et stykke svovl (der virker) til at tænde bogen er sjov og en del af bogens fine æstetiske udtryk. Absolut læseværdig.

Tonen er næsten Kristen Bjørnkjærsk som i en nutidig Kærestesorg.