Aldrig aldrig aldrig

Ikke alle kvinder ønsker at få børn, og det har andre mennesker mange meninger om. I denne roman vil kvinden ikke have børn, men nu vil hendes mand altså. Velskrevet og vedkommende for læsere med interesse for moderne kvindeliv.

Den kvindelige hovedperson er 35 og har aldrig villet have børn. Det ved Philip, hendes kæreste gennem otte år, godt, men da deres nærmeste venner nu får barn, kan han ikke længere acceptere hendes holdning. Philip forlader hovedpersonen, og da hun ser, hvad et spædbarn gør ved vennerne, bliver hun bestyrket i ikke at få børn. Hun er i sorg over at være blevet forladt, og i en række indre monologer og faktiske samtaler med andre mennesker, heriblandt sin mor, argumenterer hun frem og tilbage for frivillig barnløshed. Efter et års tid vender Philip tilbage til hende, og i sidste kapitel, som foregår 10 år senere, kan man læse, hvordan det gik med at få børn eller ej. Det er forfatterens (f. 1986) første roman på dansk.

Velskrevet roman, som især vil appellere til kvinder. Den er sprogligt veloplagt, og ikke meget undgår fortællerens skarpe blik og ditto tunge. Hun er altid vred og i forsvarsposition, men også selvironisk, og de relativt korte og prægnante kapitler tegner et udmærket portræt af en kvinde af i dag.

Læses fx sammen med norske romaner som Marie Auberts Voksne menneskerEn moderne familie og Helga Flatlands En moderne familieLæses fx sammen med norske romaner som Marie Auberts Voksne mennesker og Helga Flatlands .

Læs hele vurderingen