Bøger / faglitteratur

Satirisk fake news


Beskrivelse


Antologi om en særlig genre i den journalistiske verden - satirisk fake news. For folk indenfor medie- og kommunikationsbranchen og uddannelserne indenfor de samme felter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2020

af

af

Jytte Bræmer

d. 31. aug. 2020

Antologi om en særlig genre i den journalistiske verden - satirisk fake news. For folk indenfor medie- og kommunikationsbranchen og uddannelserne indenfor de samme felter.

Bidragyderne til antologien har deres udspring i sprog- , medie- og kommunikationsverdenen. Fake news blev for alvor introduceret under den forrige amerikanske valgkamp. Men hvor den har til formål bevidst at misinformere, så har satirisk fake news det kendetegn, at intentionen er, at modtageren skal opfatte nyhedshistorierne som opfundne og ikke som virkelige. Udover at underholde og more, er formålet dels at parodiere nyhedsbranchen selv, dels at forholde sig satirisk til hændelser i samfundet. Artiklerne behandler fænomenet ud fra et akademisk perspektiv, og begrebet fiktionalitet er et gennemgående begreb. Der bruges eksempler fra vores hjemlige Rokokoposten, Den korte radioavis og amerikanske og engelske pendanter som fx The Daily Show. Vi kender dog genren fra tidligere former som Politikens ATS og ældre tiders Cosaren og Svikmøllen.

Det er en ny og voksende form for politisk satire, der gøres til genstand for en teoretisk og akademisk analyse. Den er indforstået og taler til dem, der professionelt beskæftiger sig med medier og kommunikation. Det forudsætter indgående kendskab til programmerne, der omtales.

Begrebet fake news er beskrevet og analyseret i Fake news, men det er første gang den satiriske form er under behandling i bogform på dansk.



Informationer og udgaver