Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blå er bange


Beskrivelse


Dragen Blå skal lære at spy ild. De andre drageunger synes, det er sjovt, men Blå er bange for ild og vil ikke. Blå ved ikke, hvad han skal gøre, men heldigvis har han Rosa, som altid hjælper ham. For 8-9-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2020

af

af

Stine Bille

d. 23. sep. 2020

Dragen Blå skal lære at spy ild. De andre drageunger synes, det er sjovt, men Blå er bange for ild og vil ikke. Blå ved ikke, hvad han skal gøre, men heldigvis har han Rosa, som altid hjælper ham. For 8-9-årige.

"Blå er bange" er femte bog i serien "Den blå drage". Som de andre bøger i serien lægger bogen op til samtale om svære emner. I denne bog handler det om angst. Blå er bange for ild. Derfor vil han ikke i skole den dag, de skal lære at spy ild. Han taler med sin gode ven Rosa om det, og hun fortæller, at hun engang var bange for edderkopper. Men så begyndte hun at fange dem og lege med dem, og så forsvandt hendes angst. Blå taler også med sine forældre om sin angst. De fortæller, at han skal forsøge at bekæmpe den og ikke løbe væk fra den. Blå tager i skole, og da de andre begynder at spy ild, kommer der noget andet ud af Blås mund. Er det is? Og kan han nu bekæmpe ild? Bogen har lix 17.

Det er en rigtig fin fortælling om det at være bange og turde stå frem og sige fra. Bogen sætter nogle tanker i gang hos læseren om det at føle sig usikker, bange og ikke mindst, hvordan man kan vælge at reagere på de følelser. De farverige illustrationer er med til at underbygge den fine stemning i historien.

Det er oplagt at læse nogle af de andre bøger i serien, fx Rosas mor får kræftØvelse gør mester eller Øvelse gør mesterDet er oplagt at læse nogle af de andre bøger i serien, fx Rosas mor får kræft eller .