Willi fødes i 1940 som "Lebensborn", Hitlers forsøg på at skabe en arisk race. Vi følger ham i en barndom med fattigdom og flugt, til han som voksen ender i Danmark, og begynder at grave i sin fortid. Handlingsmættet roman til alle interesserede i de mange konsekvenser af 2. verdenskrig.
Romanen kører i to spor, og begynder med tilbageblik i kursiv, hvor vi møder Renate, den smukke blonde kvinde, der med stolthed føder to børn til Føreren. Willi og hans storesøster kommer i pleje hos en kærlig familie i Østpreussen, men må tage flugten efter at russerne invaderede. Nu følger en strabadserende rejse med sult og evig angst for SS-soldaterne. Willis rejse ender i Danmark, og efter murens fald tager han til Berlin med sin kone og søn Søren. Willis liv har været plaget af mareridt fra barndommen, og han vil til bunds i sin fortid. Det kommer han gradvist, men rammes også af endnu en tragedie, der tvinger ham til at søge forsoning. Baseret på forfatterens svogers sande historie.
Vellykket og læseværdig roman om et overset emne. Man føler med Willis strabadser i livet, græder med ham, når han rammes af uretfærdighed, og glædes med ham, når han trods alt møder medgang. De to spor supplerer hinanden godt, og en god, rød tråd kombineret med et flydende sprog gør romanen let at læse trods det tunge emne.
Eneste roman om Lebensborn, men "tyskertøser" er emnet i Når krigen slutterSigne og Signe, som kan anbefales som noget i samme stilEneste roman om Lebensborn, men "tyskertøser" er emnet i Når krigen slutter og , som kan anbefales som noget i samme stil.