Bøger / skønlitteratur / digte


Beskrivelse


Digtfortælling om at være svigtet af alle, som burde elske én, men så finde sit selvværd og genfødes på ny. Til læsere af selvhjælpslitteratur og poesi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2021

af

af

Thomas Olesen

d. 29. jan. 2021

Digtfortælling om at være svigtet af alle, som burde elske én, men så finde sit selvværd og genfødes på ny. Til læsere af selvhjælpslitteratur og poesi.

Sammenhængende, fortællende digt, som bygger på forfatteren Annette Rana Petersens liv. Scener fra barndommen på en gård med en mor og far, som begge svigtede deres barn og grundlagde et lavt selvværd, blandes med scener fra voksenlivet med forskellige, uholdbare parforhold. Fx en ekstremt voldelig kæreste, som bliver far til hendes barn, eller den alkoholiserede mand, der bare virker uinteresseret og seksuelt uformående: "Sådan en blød pik / glider rundt i munden / som kogt makaroni // Sådan en blød pik / glider ud af hånden / som mors hånd // Du ligger på ryggen og venter" Et solo-retreat i Saharas ørken giver anledning til en forløsende indsigt.

Udmærket digtfortælling om et hårdt liv og kampen for at finde ind til selvværdet ved egen kraft. Fin, gennemgående symbolik med heste og edderkopper samt referencer til antikkens guder.

I samme genre finder man Lita Dominos Claras tusmørkeFri mig fra provinsen, som ligeledes afsøger mulighederne for at komme videre efter en barndom med omsorgssvigt. Se også Charlot Roslevs Fri mig fra provinsen for en mere humoristisk tilgang til en omsorgssvigtet barndomI samme genre finder man Lita Dominos Claras tusmørke, som ligeledes afsøger mulighederne for at komme videre efter en barndom med omsorgssvigt. Se også Charlot Roslevs for en mere humoristisk tilgang til en omsorgssvigtet barndom.