Bøger / skønlitteratur / roman

Otmars sønner


Beskrivelse


Omfangsrig, fragmenteret roman om tre hollænderes liv i en global verden med fokus på opvækst og familie samt magt og sex. Til den rutinerede læser af internationale romaner.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2020

af

af

Birgit Sloth

d. 9. okt. 2020

Omfangsrig, fragmenteret roman om tre hollænderes liv i en global verden med fokus på opvækst og familie samt magt og sex. Til den rutinerede læser af internationale romaner.

Ludwig Smit vokser op uden en far, indtil hans mor flytter sammen med Otmar og hans to musikalske vidunderbørn. Isabelle Orthel er thailandsk adoptivbarn, bofælle med Ludwig på campus og nu graverjournalist. Ludwig og Isabelle møder den tredje stemme Johan (Hans) Tromp, der er chef i Shell, sadist og muligvis Ludwigs far, under en snestorm på den sibiriske ø Sakhalin. Ludwigs halvbror er besat af Beethovens sonate opus 111, og romanen begynder med kapitel 111 og tæller ned. Det er første del af en planlagt trilogi, der vil slutte med kapitel 1. Peter Buwalda fik et stort gennembrud med Bonita Avenue.

Den første halvdel, hvor perspektivet er Ludwigs, er fyldt med tilbageblik og hyppige skift uden markering. Det gør det vanskeligt at komme ind i bogen, men da fortællingen skifter til Isabelles og Tromps perspektiver er der mere sammenhængende handling og fremdrift mellem tilbageblikkene. Sproget er flot og billedrigt, og romanen er fyldt med detaljerede, groteske situationer.

Peter Buwalda sammenlignes med Jonathan Franzen i sine afsløringer af familieliv, og med Michel Houellebecq i sin samfundskritik og brug af udpenslet vold og sex. Juliette af Marquis de Sade er en nøgletekst og kan læses i uddrag i Lyst og forbrydelse.


litteratursiden.dk

d. 9. dec. 2020

af

af

Per Eilif Månson

d. 9. dec. 2020

Peter Buwalda leverer med ’Otmars sønner’ en stor læseoplevelse om et skæbnesvangert møde, der sætter tanker i gang om opvækst, livsværker og drømme. Otmar, der har en søn, der er et musikalsk geni, ...


Politiken

d. 14. nov. 2020

af

af

Alexander Vesterlund

d. 14. nov. 2020


Berlingske tidende

d. 9. jan. 2021

af

af

Søren Kassebeer

d. 9. jan. 2021