Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog -


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Når det eneste, man kan er at tegne, bliver livet med impuls skokøb, kæresteliv, børnekaos og mode til en række episoder, hvor kaos og selvironi hersker og kvindelivet i alle dets mangler udstilles med kærlig lup.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2013

af

af

Sanne Caft

d. 17. sep. 2013

Målgruppen til denne tegnede bog for voksne (kvinder) er på en gang smal og bred. Smal, fordi det er en chick lit i tegninger og bred, fordi den vil tiltale alle, der nogensinde har klukket over Nicoline Werdelins Homo metropolis eller Laura & Nugga.

Den parisiske tegner lever i Paris og tegner sit liv med alt fra familiekaos, sko, tøjkøb, madlavning og ustruktureret hverdagsliv. Stilen er (selv)ironisk og krads, udleverende og observerende. Opslagene er en til to sider med emner som: Regler for "god stil" ifølge mig, Kunsten at være en dårlig husmor, Total ansvarsforflygtigelse og Få jer nogen børn, siger de. Emnerne er typiske for chick lit-romaner med fokus på storbyliv, kæresteforhold, børn og mode. Tempoet er højt hele vejen igennem, og den vil med fordel kunne læses i brudstykker, så pointerne kan bundfælde sig, eller når mætningspunktet nås for sekstende episode om at træne i at gå i stilethæle dukker op.

Umiddelbart vil denne bog ende på hylden med graphic novels, da den indeholder billeder (tegninger) primært med tekst som udråb, talebobler og håndskrevne tekststykker. Den kunne med lige så god ret sættes sammen med chick lit eller med damemagasinerne.

Moderne storby kvindeliv spiddet af parisisk freelance tegner, der i dobbeltopslag turbo-styrter gennem alt fra skoafhængighed til uvorne ungers indflydelse på kærestetiden. Underholdende popcorns pop med cirka samme kalorietal men perfekt til chick lit-læserne og som coffee table book til magasinhjørnet (for kvinder).