Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Splint : portræt af helten som troskyldig ung mand


Beskrivelse


Historien om, hvordan Splint mødte Kvik, hvorfor han altid har piccolodragt på, og hvordan han blev den helt, tegneseriefans over hele verden elsker. Et portræt af en verdensmand in spe og et engageret stykke historiefortælling for alle fans af belgiske tegneserier, fuldstøbte helte og historisk fiktion.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2022

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 28. okt. 2022

Historien om, hvordan Splint mødte Kvik, hvorfor han altid har piccolodragt på, og hvordan han blev den helt, tegneseriefans over hele verden elsker. Et portræt af en verdensmand in spe og et engageret stykke historiefortælling for alle fans af belgiske tegneserier, fuldstøbte helte og historisk fiktion.

Bruxelles, 1939. Den forældreløse dreng Jean-Baptiste smides ud af børnehjemmet for en forbrydelse, han ikke har begået. Han bliver placeret på et lille hotel, som tidens rige og indflydelsesrige personer frekventerer, når de vil være i fred. Her skal han tjene til livets ophold som piccolo. Han får straks kælenavnet Splint og den berømte piccolodragt. Splint styrter hovedkulds ind i en konspiration, som kan forhindre 2. verdenskrig. Sådan starter fortællingen om eventyreren Splint, det trofaste egern Spip og mødet med den overmodige ven Kvik, som sidenhen skal følge ham på eventyr over den ganske verden.

Den franske tegner Émile Bravo har med tetralogien Håbets tid genopfundet den klassiske tegneseriefigur Splint i en mere fuldtonet udgave, hvor dramaet, personerne og tegningerne fremstår detaljeret og ærlig talt mere interessante end tidligere. "Splint" er prolog til "Håbets tid" og samtidig en skabelseshistorie for Splint & co. I Bravos hænder får vi den bedste udgave af Splint nogensindeHåbets tid. 1 del : En dårlig begyndelse.

Splint har haft mange tegnere siden fødslen 1939, blandt de bedste er Yann og Schwartz med fx Operation flagermus.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2013

af

af

Steffen Kronborg

d. 10. okt. 2013

Albummet henvender sig til Splint & Co.-fans i alle aldre, selv om den alvorlige krigsbaggrund for indholdet nok mere er for voksne end for børn.

Indholdet i albummet ligger forud for begivenhederne i albummet Operation Flagermus, 2010, og udspilles i sommeren 1939, kort før tyskernes invasion af Polen. En meget ung Splint arbejder som piccolo på et hotel, hvor han tilfældigt overhører nogle vigtige forhandlinger mellem tyske og polske regeringsrepræsentanter, og af samme grund bliver hans person pludselig meget interessant for flere forskellige parter. Den ene nysgerrige part er journalisten Kvik, som trods sin hang til sladderjournalistik efterhånden indser perspektiverne i Splints informationer. "Pas på! Det her blir nok morsomt, men også farligt!", som det danske slogan for Splint & Co.-serien lyder. Blandingen af sjov og alvor fungerer godt i dette vellykkede bidrag til Splint & Co.-mytologien, og Émile Bravos lette og charmerende streg, som vi herhjemme kender fra to børnebøger om de syv små bjørne (begge 2008), gør læsningen til en udelt fornøjelse.

Albumserien Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co. tegnes og skrives af forskellige forfattere. Det foreliggende bind er dét af de indtil videre seks udsendte bind, hvor balancegangen mellem humor og alvor fungerer bedst.

Splint & Co.-serien kan i 2013 fejre 75 års jubilæum, og det markeres med en række specialudgivelser på fransk. I Danmark er udgivelsen af Émile Bravos værk fra 2008 en fin fødselsdagsmarkering.


Berlingske tidende

d. 19. okt. 2013

af

af

Kristian Lindberg

d. 19. okt. 2013


Information

d. 21. dec. 2018

af

af

Matthias Wivel

d. 21. dec. 2018