"Det er i ret høj grad den vitale svensker Björn Ingelstams [trompet]spil, der, ligesom på den to år gamle debut med helt samme hold, bidrager til at løfte musikken og spille lidt bold med retro-tendenserne, så de også her og der trækker i Messenger-retning. Men det er stadig den saftigt struttende orgelfunk med et twist af både twist, mambo og N.O., der er Bylling Langs afsæt ... Lang er naturligvis hverken en Fathead eller en Cannonball, men som han trykker den af her, behøver han bestemt ikke at dukke sig. Og hans barytonspil, som folder sig smukt ud i Bye Bye Lullaby gad jeg godt høre mere til".