Bøger / faglitteratur

Anden verdenskrig


Beskrivelse


Om 2. verdenkrigs historie fra begyndelsen i august 1939 ved grænsen til Manchuriet til den sluttede seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. En fortælling, der strækker sig fra det nordlige Atlanterhav til det sydlige Stillehav, fra de snedækkede stepper i øst til den nordafrikanske ørken, fra den burmesiske jungle og til de uhyrlige grusomheder i den kinesisk-japanske krig.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 29. juni 2012

En overvældende bog, som fortjent vil finde mange læsere blandt folkebibliotekets historieinteresserede. Bogen er også relevant for uddannelsesbiblioteker.

Den engelske militærhistoriker Antony Beevor er allerede et velkendt navn, der har fået en række af sine bøger oversat til dansk, fx Stalingrad og D-dag. Uden at slække på fagligheden formår Beevor at fortælle om komplicerede krigsoperationer på en enkel og ligetil måde og med et imponerende overblik. Det viser han ikke mindst i sin nye bog, som kronologisk beskriver 2. verdenskrig fra start til slut, og det indbefatter alt fra civilbefolkningens lidelser og soldaternes usle vilkår til generalerne, som kunne være kulrede og primadonnaagtige, og de politiske ledere, der havde mange hensyn at pleje i det kyniske magtspil. Særligt rystende er beskrivelsen af krigens sidste måneder. Den 900 sider tykke bog er dog ikke lige nem at håndtere, og typerne er ikke de største, men oversætter Anders Juel Michelsen og forlagsredaktionen fortjener stor ros for fremragende bogarbejde. Det store register og indholdsfortegnelsen gør også bogen nem at orientere sig i.

Til opgaveskrivning er Henning Poulsen og Aage Trommers Den 2. Verdenskrig fortsat velegnet takket være det store billedmateriale. Beevors bog rokker også ved nogle af forestillingerne om de gode og de onde, og på den måde ligner den fx Norman Davies' Europa i krig.

Et nyt standardværk om 2. verdenskrig, som hører hjemme på alle biblioteker.


litteratursiden.dk

d. 19. sep. 2017

af

af

Beth Høst

d. 19. sep. 2017

En formidabel bog om Anden Verdenskrig. Her er facts og detaljer i mængder, urokkelig professionalisme, men også en ubesværet fortælleglæde, der gør læsningen til en fornøjelse. Klicheen "storværk" e...


Jyllands-posten

d. 15. juni 2012

af

af

Henrik Jensen

d. 15. juni 2012


Berlingske tidende

d. 17. juni 2012

af

af

Mogens Rüdiger

d. 17. juni 2012


Politiken

d. 29. juni 2012

af

af

Henrik Lundtofte

d. 29. juni 2012


Kristeligt dagblad

d. 2. jan. 2013

af

af

Moritz Schramm

d. 2. jan. 2013


Militært tidsskrift

Årg. 141, nr. 2 (2012)

af

af

K.G.H. Hillingsø

Årg. 141, nr. 2 (2012)