Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mordet på Arkimedes : Heureka, jeg har fundet det!


Beskrivelse


Om den græske matematiker Arkimedes (287 f.Kr.-212 f.Kr.), som brugte sin nysgerrighed til at løse matematiske gåder. Med opgaver.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 29. sep. 2014

Bøgerne i serien Eventyrlig matematik fortæller om matematik samt om betydningsfulde personer indenfor matematikkens verden. Bøgerne er et godt supplement til den traditionelle matematikundervisning i grundskolen, hvor de kan anvendes som undervisningsbøger for børn mellem 10 og 14 år, eller til selvstændigt arbejde af elever, der har behov for eller lyst til anderledes matematikundervisning.

Bøgerne er en vekselvirkning mellem en skønlitterær fortælling og matematiske opgaver. Grundstammen i bøgerne er en skønlitterær fortælling om en vigtig person indenfor matematikkens verden eller en matematisk problemstilling. Denne fortælling suppleres med matematiske opgaver relateret til fortællingen. Fibos farlige færd, Mordet på Arkimedes og Den usynlige spion er de tre første udgivelser i serien, som fortæller om henholdsvis matematikerne Fibonacci og Arkimedes samt om kodesprog. Bøgerne fungerer godt og vil være en god matematisk oplevelse ikke bare for elever med interesse i matematik men også for elever, som er kørt trætte i matematikken.

Serien Læs selv matematik, 2005, fungerer lidt på samme måde som denne serie.

Tre gode bøger, som gør matematikkens verden mere vedkommende, personlig og nærværende. Bøgerne rammer både matematisk interesserede børn samt børn, der normalt ikke gider matematik.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 9. dec. 2014

af

af

Mikkel Nordvig

d. 9. dec. 2014