Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Mimbo Jimbo og den lange vinter


Beskrivelse


Billedbog. Den lille, blå elefant Mimbo Jimbo undrer sig over, at det er snevejr, nu hvor foråret burde komme. Sammen med sine venner undersøger han, hvorfor vejret opfører sig så mystisk. Det bliver en spændende rejse ud i snelandskabet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 15. okt. 2014

Endnu en fantasifuld billedbog om den nuttede, blå elefant, Mimbo Jimbo og hans søde venner. Denne gang kommer han ud på en rejse og løser et mysterium. Et lille eventyr for børn fra ca. 3-6 år med spænding, humor, sødme og finurlighed.

Foråret burde være på vej, men i stedet begynder det at sne. Mimbo Jimbo undrer sig over vejrets opførsel. Han graver sig vej gennem sneen op til sin ven, Mumbo Jumbo, og sammen begiver de sig ud for at finde resten af vennerne. Efterhånden er alle de frysende venner samlet inde i skoven. Derinde opdager de nogle kæmpestore fodspor. Hvor kommer de fra? Der er også et underligt lys ude i horisonten. Nogle af dyrene beslutter sig for at undersøge mysterierne, og der er naturligvis en god forklaring på det hele.

Strid er en mester i at lave originale og charmerende billedbøger, som børn og voksne elsker lige højt. Her er spænding, uden det bliver uhyggeligt. Her er sødme, uden det bliver pussenusset. Her er opfindsomhed og detaljerigdom, så det gør noget. En let og flydende tekst og skønne tegninger skaber sammen et unikt univers i bedste Strid-stil.

Bogen lægger sig tæt op ad de fem forrige Mimbo Jimbo-bøger. Andre bøger for målgruppen er fx Morgenthalers Dyrefabler - ting på hovedet i samme sjove, skøre genre.


litteratursiden.dk

d. 16. dec. 2014

af

af

Litteratursiden

d. 16. dec. 2014

En stor bog fra en stor børnebogsforfatter. Jakob Martin Strid har skrevet endnu en bog om den lille blå elefant Mimbo Jimbo og hans venner og modsat de andre Mimbo Jimbo bøger er denne her både størr...


Børn & bøger

Årg. 68, nr. 4 (2015)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 68, nr. 4 (2015)