Bøger / skønlitteratur til børn

Snorkfrøken klæder sig ud


Beskrivelse


Billedbog. Mumi kigger på mens hans veninde, Snorkfrøkenen klæder sig ud som skøjteprinsesse, fin dame og filmstjerne, men Mumi kan bedst lide hende, som hun er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2015

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 19. feb. 2015

Vær med når Snorkfrøkenen klæder sig ud, Mumimor leder efter sin kat, Lille My uddeler blomster og Sniff er ked af det. 4 billedbøger med Mumifigurerne for 2-4-årige børn og deres voksne.

Riina og Sami Kaarla har skrevet og tegnet 4 billedbøger, hvor nye læsere introduceres for nogle af figurerne i Janssons Mumi-univers, som i år kan fejre 70-års-jubilæum. Snorkfrøkenen klæder sig ud, men Mumitroldene kan bedst lide hende, som hun er. Sniff er ked af det, fordi alle er optaget af noget andet, indtil sidste opslag, hvor alle hygger sig sammen og spiser Sniffs æbler. Hvem får blomster af Lille My; dette spørgsmål får vi svar på efter at mange andre har fået blomster. Mumimor leder efter sin kat, alt imens læseren vil udpege samme kat på hver eneste opslag. Forfatter og tegner har også tidligere tegnet bøger med Mumitroldene.

De solide papbøger er i et format (17x17 cm) der er godt egnet til de smås fingre. Bøgerne vil fungere som en fin introduktion til Tove Janssons righoldige Mumi-univers med både bøger, tegneserier, billedbøger, tegnefilm, spil, legetøj og meget andet.

I 2011 udkom en serie med fire pegebøger med Mumi om tal, bogstaver, farver og modsætninger for de lidt yngre på 1-3 år, fx Mumi's lille bog med farver.