Bøger / skønlitteratur / roman

Hjertets stemme


Beskrivelse


Karrierekvinden Julia hører pludselig en stemme i hovedet, der stiller en masse nærgående spørgsmål til hendes fortid og nuværende liv. Det bliver en rejse til Burma, der giver Julia svar på den mystiske stemme og hjælper hende med at finde sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2016

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 3. aug. 2016

En værdig efterfølger til succesromanen At høre hjertet slå. Til alle der elsker en god og medrivende historie.

For 10 år siden rejste Julia Win til Burma for at lede efter sin forsvundne far og opdagede en helt anden side af ham, end familien kendte. Nu er hun tilbage i New York, hvor hun arbejder i et førende advokatfirma og har en strålende karriere. Privat går det knap så godt, da hun netop har brudt med sin forlovede. Pludselig en dag hører Julia en fremmed kvindestemme i sit hoved, stemmen er fortvivlet og stiller en masse spørgsmål, som Julia ellers havde fortrængt, både til fortiden og hendes nuværende liv. Julia tror først, at stemmen er et udslag af overarbejde og stress, men den er ikke sådan at komme af med. Mødet med en munk fra Burma får Julia til at indse, at hun må tilbage til Burma for at finde svar på den mystiske stemme, finde sig selv og få ro i sjælen.

Man forstår godt, at Sendkers roman "At høre hjertet slå" blev en bragende succes, for han skriver medrivende, flydende og med stor varme og indlevelse. Romanen fænger fra første side og har fine personkarakteristikker. Det er en roman med alle de rigtige ingredienser til en god historie - om at finde sig selv, kærlighed, spænding og lidt mystik. Romanen er en fortsættelse af ovennævnte, men kan læses uafhængigt.

Jeg kom til at tænke på Anne Fortiers Julie, der også er en roman om at finde sig selv og sin families historie samt med masser af kærlighed, mystik og spænding.