Bøger / skønlitteratur / roman

Flammetræet


Beskrivelse


Danske Frank får tilbudt et job som direktør på en bilfabrik i det korrupte Nigeria, efter at den forrige direktør er blevet dræbt i en bilulykke. Det bliver et farligt opgør med stærke kræfter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2017

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 6. dec. 2017

Frank får tilbudt et job i Nigeria. Men det bliver et farligt opgør med stærke kræfter. For dem der holder af en spændingsroman der foregår under varme himmelstrøg.

Frank Grabowski får et job som direktør for en bilsamlefabrik i Nigeria, efter at den forrige direktør er blevet dræbt ved en bilulykke. Frank har en vis erfaring med at arbejde i Afrika, men det varer ikke længe, før han finder ud af at det er et vanskeligt job, han har sagt ja til. Korruption er udpræget alle steder, og en nat vågner Frank op ved at en livsfarlig sort mamba kravler rundt oven på dynen i hans seng. Svindel, bortførelser og anden kriminalitet bliver efterhånden en del af dagligdagen. Man ved aldrig hvem man kan stole på. Kan han overhovedet stole på den kvinde han har indledt et forhold til?.

En god spændingsroman, hvor spændingen holder hele vejen igennem. Sproget er letlæseligt og bogen holder én fanget. En anderledes krimi, hvor Nigeria er stedet hvor vi befinder os.

Den afrikanske jomfru er en anden dansk spændingsroman, hvor hovedpersonen sendes til Afrika for at arbejde.