Bøger / skønlitteratur til børn

Lille hvide fisk bliver stor


Beskrivelse


Billedbog. Den lille hvide fisk fylder to år. Han inviterer havets andre dyr med til fødselsdagsfest. Alle havdyr i forskellige størrelser, former og farver kommer med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2017

af

af

Marianne Agger

d. 14. dec. 2017

Den lille hvide fisk fylder to år, og han svømmer rundt i havet og inviterer forskellige slags havdyr til sin fødselsdagsfest. En farverig, sød og enkel bog til børn fra ca. 2-4 år.

Den lille hvide fisk bliver to år, og vil holde en stor fødselsdagsfest. Han inviterer en masse havdyr med til festen. Både dem, der er store og små, tykke og tynde, lange og korte, lige og buede, beskidte og rene og glade og triste. Søpindsvin, blæksprutter, søslanger, rejer, søstjerner og delfiner. Alle kommer med. Gæsterne råber alle sammen tillykke med fødselsdagen til den lille hvide fisk undtagen den triste delfin, der ville ønske, at det var hans fødselsdag. Dette er tredje bog om den lille hvide fisk, som Guido Van Genechten både har skrevet og illustreret.

Bøgerne om den lille hvide fisk egner sig fint til 2-4-årige. Teksten er enkel og letforståelig, og tegningerne er klare og tydelige at fortolke. Man kan snakke om farver og havets dyr, men også om bogens tema om modsætninger og forskelle, da den lille fisk er meget inkluderende og inviterer alle med til fest uanset udseende, væremåde og humør.

Bogen lægger sig fint op af de andre i serien. En anden bog om fisk og forskelle er fx Tjek havet.