Vælde vokse vakle visne

Ray er en ældre ensom og frygtsom mand der lider af selvhad og angst. Da han afhenter en enøjet hund på et dyreinternat, får han den ven han aldrig har haft. For læsere af nyere europæisk litteratur.

Irske Sara Baumes (f. 1984) debutroman rummer filosofiske betragtninger om ensomhed og samhørighed. Romanen tager udgangspunkt i hovedpersonen Rays forhold til den hund han har hentet på et internat. Gennem fire afsnit, der hver bærer et af ordene i bogens titel, udfoldes en historie om to outsidere: En pukkelrygget ensom mand og en enøjet hund. Ray har i hele sit liv været alene. Som barn af en enlig far der aldrig har haft interesse i sønnen, har han gennem hele sin opvækst og sit voksenliv aldrig knyttet sig til nogen. Anskaffelsen af hunden vender op og ned på det faktum og sammen begiver de to sig ud på et roadtrip væk fra ensomhed, selvhad, paranoia og mistro. Alt sammen fortalt af Ray, direkte henvendt til hunden Enøje.

Sara Baume har skrevet en flot debutroman med et meget smukt og filosofisk sprog og med naturen som den bærende drivkraft gennem hele romanen. En varm historie om en mands vej ud af sin egen skygge og sine egne tanker der fanger og bevæger læseren, men som til tider også kan virke unødigt langtrukken, med en del gentagelser og meget detaljerede beskrivelser af hændelsesforløb og naturlandskaber.

Bogen kan sine steder minde lidt om Martin A. Hansens Løgneren der også har en ensom mand og hans forhold til sin hund som omdrejningspunkt.

Læs hele vurderingen

Den irske debutant, Sara Baume, har skrevet en vedkommende lyrisk fortælling, der kunne foregå alle steder og til alle tider, om relationen mellem et sårbart menneske og hans hund. Den 57-årige Ray, ...

Læs anmeldelse