Abelone bliver født med vandrestøvler og shorts på, og er straks klar til at gå på opdagelse i verden. Hun falder i et dybt hul og møder mange underlige ting på vejen til jordens indre, hvor hun møder en klog regnorm som gerne vil hjælpe hende med at få svar på et vigtigt spørgsmål. Billedbog fra 4 år.
Da Abelone er på vej til jordens indre kommer hun forbi det ene mærkelige optrin efter det andet, fx et par krokodiller med slips og briller, en falafel med hår i nakken, nogle blå baller og mange andre ting. I jordens indre er der en regnorm, som lover at den kan svare på hvad som helst. Da Abelone spørger den hvad det er hun glæder sig sådan til, foreslår ormen at hun beder dem der hører historien om at svare. Midterdelen af bogen er på vers. Forfatteren er debutant. Illustratoren har bl.a. også tegnet til Kiwi & Kiks.
Det er en temmelig syret historie med vilde illustrationer. Forlaget kalder bogen interaktiv, det interaktive består i et spørgsmål til børnene og en opfordring til at farvelægge Abelones gummistøvler. Rimene sidder ikke altid helt i skabet. Kombineret med det surrealistiske indhold bliver det lidt krævende læsning.
Krible krable rim for de småDyr som ingen andre har set har også en mange rim og langt mere indbygget aktivitet. Dyr som ingen andre har set har noget af den samme absurditet i rimene og et mere samlet tema for demKrible krable rim for de små har også en mange rim og langt mere indbygget aktivitet. har noget af den samme absurditet i rimene og et mere samlet tema for dem.