Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Nour og Noras første dag i børnehave


Beskrivelse


Nour skal starte i børnehave sammen med nabopigen Nora. De leger med dukker sammen, men dukkerne har ikke brune øjne eller hud. Så de maler dukkerne. Senere smager de hinandens mad, Nours falafel og Noras kyllingeleverpostejmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2018

af

af

Ole Laursen

d. 21. juni 2018

Sød og væsentlig historie om de to piger Nour og Nora og deres første dag i børnehave. Om kulturforskelle og -ligheder. Oplagt til højtlæsning og samtale i børnehaven med 3-5-årige om forskelle og ligheder i udseende, hudfarve, madvaner eller højtider.

Forskning viser, at børn ned til 1/2 år registrerer forskellige hudfarver, og fra 3 års alderen bruger de kultur- og hudforskelle til at bestemme, hvem der skal leges med og ikke. Det kan man bl.a. læse i bogens forord. Camilla Kaj Paulsen syntes der manglede billedbøger om kulturmøder. Derfor har hun selv via crowdfunding og fondsmidler udgivet bogen om Nour og Noras første dag i børnehave. Pigerne leger, og opdager der ikke er dukker med brune øjne og hud. Derfor maler de dem brune. Senere smager de hinandens falafel og leverpostejmadder. Næste dag er det Eid, og de snakker lidt om jul og Eid. Undervejs kan det lyttende barn svare på spørgsmål som "Hvad kan du bedst lide at spise?" Forfatter er uddannet kultursociolog. Illustrator Pauline Drasbæk er kendt for "Ris og Ras"-bøgerne.

En nænsom og velfortalt historie om det gode møde mellem små børn på tværs af udseende og kultur. Illustrationerne er smukke med personerne gengivet med store, varme øjne. Velegnet til dialogisk oplæsning i børnehaven, på biblioteket eller i hjemmet. Meget kvalificerede aktivitetsforslag bagest i bogen.

Aminas første dag handler om flygtningepigen i børnehave.