Bøger / skønlitteratur / roman

Huset på klippen


Beskrivelse


Arkæologen Ruth Galloway hidkaldes atter af politimanden Harry Nelson for at bistå med eksperthjælp ved knoglefund. Sporene peger tilbage mod en likvidering under 2. verdenskrig. Men efter sin barselsorlov er Ruth ikke fuldt koncentreret.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2018

af

af

Helle Winther Olsen

d. 11. sep. 2018

Tredje bind om doktor i arkæologi Ruth Galloway, som ofte hidkaldes af Harry Nelson fra det lokale Norfolk-politi for at bistå med eksperthjælp ved efterforskningen i sager om ligfund. Også i denne sag med tråde til 2. verdenskrig. Fin ærke-britisk krimi for krimielskere.

Under en opmåling i Norfolk finder et hold arkæologer menneskeknogler, der har ligget skjult ved den barske klippekyst. Hvor længe mon? politiinspektør Harry Nelson og hans hold leder efterforskningen, som ved hjælp fra knogleeksperten Ruth Galloway kan pege tilbage på 2. verdenskrig og en hemmelig hjemmeværnsmission. Der er stadig overlevende fra missionen dengang, men de har sværget tavshed. Ruth er lige vendt tilbage fra barsel og har svært ved at engagere sig fuldt i efterforskningen. Det nye liv som alenemor stiller nye krav. Og hun er også tavs om barnets far, som ingen må kende til.

Fint gensyn med det umage makkerpar Ruth og Harry, som sammen gemmer på en stor hemmelighed. Afsløres den, får det konsekvenser, ingen af dem kan overskue. Omkring dem udfoldes et excentrisk persongalleri og et vinterkoldt, øde marsk- og kystlandskab i Norfolk. Man er i godt selskab med denne krimi, hvis "take" i afgørende grad er hemmeligheden og Ruths splittelse mellem moderrolle og karriere. Bøgerne i serien læses bedst i rækkefølge.

Andre britiske krimiforfattere, som også er forholdsvis ublodige og med fokus på hovedkaraktererne er Ann Cleaves og Reginald Hill.


litteratursiden.dk

d. 22. okt. 2018

af

af

Lene Jensen

d. 22. okt. 2018

Et persongalleri i topklasse og en dejlig underfundig humor er nogle af de ingredienser, der gør serien om Ruth Galloway helt og aldeles fantastisk. Ruth er tilbage efter barselsorlov og involveres i ...