Nervepirrende og spændende krimi i serien om kommissær Helen Grace, som både skal opklare en række mordbrande i byen Southampton, og samtidig kæmpe mod sine egne indre dæmoner. For alle læsere af hårdkogte kriminalromaner.
Fjerde bog i serien om kommissær Helen Grace. Første bog hedder Okker gokker. Helen Grace får sin sag for, da en række voldsomme og bestialske brande hærger Southampton, og kræver dødsofre. Jagten sættes ind på en uhyggelig og modbydelig pyroman, som ingen nåde viser. Men hvordan vælger pyromanen sine ofre og hvad er forbindelsen imellem dem? Imens byen står i flammer, må Grace kæmpe mod sine indre dæmoner og mørke drifter, som hun dels er afhængig af og som dels er ved at fortære hende.
Makaber og hårrejsende krimi, som ikke er for sarte sjæle. En page-turner som er svær at lægge fra sig.
Ønsker man at læse lignende uhyggelige krimier, kan Jo Nesbøs serie om politibetjenten Harry Hole anbefales. Første bog i den krimiserie hedder Flagermusmanden.