Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vi er ulve


Beskrivelse


Nogle gange må man blive vild for at overleve. Vild som en ulv. Fantastisk bog om tre tyske børn, der under 2. verdenskrig bliver væk fra deres familie og må overleve alene. Baseret på virkelige hændelser. Fra 10-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 5. nov. 2021

Nogle gange må man blive vild for at overleve. Vild som en ulv. Fantastisk bog om tre tyske børn, der under 2. verdenskrig bliver væk fra deres familie og må overleve alene. Baseret på virkelige hændelser. Til højtlæsning og selvlæsning fra 10-14 år.

I slutningen af 2. verdenskrig er Tyskland ved at tabe krigen, og den russiske hær er på vej ind i Østpreussen. Familien Wolf må flygte fra deres hjem, men under en snestorm bliver Liesl, Otto og deres lillesøster Mia væk fra deres mor. De er pludselig helt alene og må overleve ved at sove på forladte gårde og i skoven og leve af det, de kan finde og stjæle. De bliver ulvebørn, der for at overleve må være vilde og gøre ting, som de ikke har lyst til. Bogen er baseret på virkelige historiske hændelser. Med illustrationer.

Perle af en børnebog, der uden omsvøb og meget gribende fortæller om tre forladte børn, der under 2. verdenskrig kun kan overleve ved at leve som vilde dyr. Historien er både barsk, hjertelig og håbefuld og giver et godt indblik i krigens grusomheder og livet som flygtning. Men det er også en bog, der handler om godhed, hjælpsomhed og som sætter spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig er de gode og de onde i en krig. Kan man fx synes godt om fjenden?.

Bogen er til dem, der kan lide og har læst bøger som Drengen i den stribede pyjamasAnne Franks dagbog og Anne Franks dagbog : dagbogsbreve fra baghuset 12. juni 1942 - 1. august 1944Bogen er til dem, der kan lide og har læst bøger som Drengen i den stribede pyjamas og : dagbogsbreve fra baghuset 12. juni 1942 - 1. august 1944.