Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bedstefars fortællinger : om dengang Johan var lille - og andre historier


Beskrivelse


Fortællinger om Johans oplevelser som barn på landet i årene efter 2. verdenskrig og gendigtninger af juleberetninger fra Bibelen. Til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 3. dec. 2021

Fortællinger om Johans oplevelser som barn på landet i årene efter 2. verdenskrig og gendigtninger af juleberetninger fra Bibelen. Til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 10 år.

Bogens første 12 fortællinger er nedslag i drengen Johans barndom på landet i et kristent hjem i årene efter 2. verdenskrig. Vi hører bl.a. om skolegangen, livet i en stor søskendeflok og om farfaren og dennes død. De resterende fortællinger er gendigtninger af Bibelens juleberetninger og fortællinger om 3 børns bemærkelsesværdige fund af et kors fra en nærliggende kirke i 1970'erne. Fortællingerne er bl.a. bygget på forfatterens egne oplevelser. Med illustrationer og forslag til sange, salmer og højtlæsning bagerst. Johannes Henning Jensen har arbejdet som præst, underviser og foredragsholder.

Fortællingerne giver et godt indblik i, hvordan det var at være barn på landet og vokse op i et kristent hjem i efterkrigstidens Danmark. Desværre bliver de aldrig helt nærværende, og plotmæssigt er de lidt svage og uden fremdrift. Illustrationerne er på samme tid moderne og gammeldags i deres udtryk og formidler på fin vis bogens indhold.

Inger Tobiasen fortæller også om barndommen på landet i 1950'erne i Engang boede jeg i VesterbyenLillepigen fra Lolland, mens Lillepigen fra Lolland er en flot grafisk roman om en opvækst på Lolland fra 1920'erne og fremInger Tobiasen fortæller også om barndommen på landet i 1950'erne i Engang boede jeg i Vesterbyen, mens er en flot grafisk roman om en opvækst på Lolland fra 1920'erne og frem.