Bøger / skønlitteratur / roman

De fire vinde


Beskrivelse


I 1934 må Elsa Martinelli træffe et skæbnesvangert valg for sig selv og sine børn. Skal hun blive i Texas, hvor tørken hærger eller drage mod vest i håbet om et bedre liv. For læsere af skæbnefortællinger, historiske romaner og stærke kvindeportrætter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2022

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 4. mar. 2022

I 1934 må Elsa Martinelli træffe et skæbnesvangert valg for sig selv og sine børn. Skal hun blive i Texas, hvor tørken hærger eller drage mod vest i håbet om et bedre liv. For læsere af skæbnefortællinger, historiske romaner og stærke kvindeportrætter.

Elsa bliver i 1921 gravid med en italiensk indvandrer. Graviditeten er ikke planlagt, så hendes familie smider hende ud, men hun bliver gift med Raffaello og flytter ind hos svigerfamilien. De er, i modsætning til hendes egen familie, bønder og arbejder hårdt for føden på den jord, som de er kommet Amerika for at leve af. Vi møder familien igen i 1934, hvor Elsa er kommet til at holde af jorden og svigerfamilien. Men Texas har i flere år været hårdt ramt af tørke og sandstorme, og da sønnen Art bliver alvorlig syg, må Elsa træffe et valg. Hun beslutter sig for at køre til Californien, hvor der går rygter om, at der er frodigt og mange jobs at få. Fortællerstemmen skifter mellem Elsa og hendes datter Loreda. Forfatteren har senest udgivet Firefly Lane.

En roman hvor alle kan være med. Et kronologiske handlingsforløb, lille persongalleri og en voldsom beretning uden at den bliver grum at læse. Hovedpersonerne er sympatiske, og romanen afdækker en del af Amerikas historie, som er interessant at læse om.

Problemstillingerne er meget lig klassikeren Vredens druer (udkom første gang i 1939).


Jyllands-posten

d. 19. feb. 2022

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 19. feb. 2022