Bøger / skønlitteratur / roman

Langsomt lukker jeg døren : en roman


Beskrivelse


Rørende og velskrevet roman om det svære emne, at miste dem der står en nærmest. Til læsere af følsomme og vedkommende fortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2022

af

af

Kamilla Ane Petersen

d. 6. maj 2022

Rørende og velskrevet roman om det svære emne, at miste dem der står en nærmest. Til læsere af følsomme og vedkommende fortællinger.

Bogen starter med, at jeg-fortælleren Helga sælger det hus, som hun og hendes kæreste Peter sammen skabte et hjem i. Dette giver anledning til refleksion og bearbejdelse af et traume, som har sat varige spor. Helga husker således tilbage på et liv, der blev ødelagt, da Peter og datteren Nina blev påkørt af en bil. Et uheld som fik alvorlige konsekvenser. Forfatteren Linda Olsson har med sine tidligere bøger opnået international anerkendelse og hendes værker er oversat til en lang række sprog. Olssons seneste bog inden denne er En søster i mit hus.

En meget sørgelig bog. Formen er utrolig fin og passende. Fortællingen er skrevet som et langt personligt brev fra Helga til Peter. Der er indflettet dagbogsnoter, skrevet af Joseph, som bor i nabolaget og er involveret i Helgas liv. Disse dagbogsnoter giver et ydre perspektiv på Helgas liv, hvilket fungerer godt sammen med Helgas egen livshistorie fortalt i brevform. Sproget er både smukt og poetisk, og det bliver aldrig svært tilgængeligt.

Af anden sorglitteratur med fokus på tabet af ens nærmeste er der fx Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbageEt år med magisk tænkning som ligeledes handler om, hvordan tabet af - i dette tilfælde - en søn, ændrer alt. Også Joan Didion beskriver i Et år med magisk tænkning forsøget på at komme sig efter, at man har mistet sin nærmesteAf anden sorglitteratur med fokus på tabet af ens nærmeste er der fx Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage som ligeledes handler om, hvordan tabet af - i dette tilfælde - en søn, ændrer alt. Også Joan Didion beskriver i forsøget på at komme sig efter, at man har mistet sin nærmeste.