Bøger / skønlitteratur / tegneserier

Sorte åkander


Beskrivelse


En kunstkender og kvindebedårer findes myrdet i åen i Monets have, og tre kvinder er tilsyneladende involveret i mysteriet om det påståede maleri "Sorte åkander". En fortryllende kriminalgåde som graphic novel. For læsere af franske krimier og stemningsmættede tegneserier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Hanne Rønberg

d. 15. juli 2022

En kunstkender og kvindebedårer findes myrdet i åen i Monets have, og tre kvinder er tilsyneladende involveret i mysteriet om det påståede maleri "Sorte åkander". En fortryllende kriminalgåde som graphic novel. For læsere af franske krimier og stemningsmættede tegneserier.

Michel Bussis krimi "Sorte åkander" er her omskrevet af Fred Duval og med tegninger af Didier Cassegrain. Tre hemmelighedsfulde kvinder; et ungt kunstnerisk geni, en forførende landsbylærerinde og en gammel "heks" er omdrejningspunktet. Mordmysteriet ses både fra den gamle kvindes synspunkt og en alvidende fortæller. Impressionismens indtryk gør sig gældende i både tegningerne og skrivestilen, hvor fokus er på sanseindtryk i naturen og hverdagslivet: En forførbar fransk kommissær, en altseende hund, jalousi på flere planer og stor lidenskab for malerkunsten binder plottet sammen.

Virkelig medrivende kriminalgåde, der bæres flot fremad af en ret præcis tekst med gode dialoger og ikke mindst de smukke tegninger, der maler et meget fransk miljø frem. Nærmest forførende billeder, der bygger en spænding op, så man må bladre hastigt videre til næste poetiske side samtidig med at læseren får faktuel viden om Monet og samtidens malerkunst. De tre kvinders historier flettes smukt sammen, især prologen/præsentationen er betagende.

Baseret på Michel Bussis krimi Sorte åkanderMoloks skrig og kan sammenlignes med andre franske tegneserier som Blake og Mortimer, fx Moloks skrig af Jean DufauxBaseret på Michel Bussis krimi Sorte åkander og kan sammenlignes med andre franske tegneserier som Blake og Mortimer, fx af Jean Dufaux.


litteratursiden.dk

d. 19. sep. 2022

af

af

Katrine Colmorn

d. 19. sep. 2022

Fejende flot, dramatisk og stemningsfuld graphic novel baseret på den populære krimiroman af Michel Bussi. Kunst og kærlighed, store drømme og passioner ender med mord i den tilsyneladende idylliske l...