Tre unge mennesker med forskellige psykiske udfordringer mødes i en gruppe i psykiatrien for at få hjælp til at takle deres udfordringer. Barsk roman om livet, når det gør ondt. For unge voksne og alle med interesse for psykisk sygdom og trivsel.
Jakob tager stoffer og flygter fra en hård barndom, Celine har fået diagnosen ALS, og Janus har været ude for en voldsom ulykke. De tre mødes i en gruppe for unge i psykiatrien, og deres forhold udvikler sig, mens de forsøger at bearbejde deres traumer. Kirstine Meyer Laursens debuterede tidligere med denne roman, som nu er bearbejdet og genudgivet. Hun har også skrevet romanen Midt i intetheden om psykisk mistrivsel blandt unge og skriver om sine egne erfaringer med angst og behandling i denne bogs efterord.
Romanen henvender sig til unge i mistrivsel og deres pårørende, og portrætterne af de unge hovedpersoner er dens største styrke. Det er en fortælling, der kommer omkring rigtig mange udfordringer lige fra angst til misbrug og uhelbredelig sygdom, så mange læsere vil kunne spejle sig i karaktererne, der har hver deres udfordringer og kapitler i bogen. Romanen er meget lang, men den vedholdende læser efterlades med et vigtigt håb om, at der er en vej ud af mørke og mistrivsel.
De sorte hullers klubEn flænge i himlen handler også om en samtalegruppe for unge, der har det svært. Ungdomsklassikeren En flænge i himlen om at være ung med en livstruende sygdomDe sorte hullers klub handler også om en samtalegruppe for unge, der har det svært. Ungdomsklassikeren om at være ung med en livstruende sygdom.